Når flere tænder mangler
Behandlingsforløb
Det følgende behandlingsforløb er et blandt flere muligheder. Vi fremlægger, inden behandlingen begynder, vores forslag til løsning af netop dit problem.
1. Inden behandlingen
Der mangler tre tænder bag i munden. Det eneste reelle erstatningsalternativ er isættelse af en fast bro.
2. Isættelse af implantatet
Først isættes implantaterne. Dette gøres normalt i en enkelt behandling. Hvis det er muligt, kan der samtidig anbringes midlertidige fastsiddende tænder, som gør det muligt, at have et næsten normalt fungerende tandsæt umiddelbart efter, at du har forladt klinikken.
3. Fastgørelse af fastsiddende tænder
Implantaterne skal være integreret (vokset fast) med kæbebenet, før der kan tages aftryk til de permanente fastsiddende tænder. Dette gøres normalt 1-2 måneder efter implantat isættelsen. Tidsrummet vil variere, afhængigt af de specifikke forhold hos den enkelte patient.
4. Slutresultat
De nye fastsiddende tænder kan klare det samme tryk, som dine stærke, naturlige kindtænder kunne. Du vil få en stabil og sikker løsning, som gør det muligt for dig at spise, hvad du vil.