Rodbehandling
En rodbehandling kan blive nødvendig
Rodbehandling af tænder
I forbindelse med et hul i en tand kan caries-angrebet – hvis den ikke behandles i tide – arbejde sig dybt ind i tanden og angribe tandens nerve.
Når caries-angrebets bakterier er trængt ind til nerven, vil de forårsage en betændelsestilstand, der nødvendigvis må behandles med en rodbehandling. Smerternes styrke er forskellige fra person til person, men ofte vil en betændelse i nerven give tandpine og generel ubehag i området omkring den angrebne tand.
En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis en fyldning eller krone ligger for tæt på tandnerven, hvorved nerven dør. Vævet i den døde tandnerve kan let blive invaderet af bakterier, og dermed kan en rodbehandling være nødvendig.
Nyeste udstyr – tæt på smertefri behandling
Som det altid gælder i forhold til tænder, så er det vigtigt at reagere på smerte; jo hurtigere man opdager, at noget er galt, desto mildere og mere smertefri behandling vil man opleve. 80-95 % af alle rodbehandlinger lykkes optimalt, men alt efter hvor medtaget tanden er, så har det stor betydning for, om det er muligt at fjerne alle bakterier i første omgang.
Hos Tandlægerne Kold er vi i besiddelse af det nyeste udstyr på markedet, hvormed behandlingen kan foretages hurtigt, skånsomt og effektivt.
Se vores priser og bestil tid her
Hvordan udføres en rodbehandling?
En rodbehandling har til formål at fjerne bakterier, som har arbejdet sig ind til tandnerven. Konsekvensen af ikke at få fjernet bakterierne er alvorlige, da bakterierne kan sprede sig – via blodet – til resten af kroppen.
For at fjerne bakterier og eventuelt dødt væv anvendes rodfile, som er så tynde, at de er i stand til at trænge helt ned i rodkanalen. Undervejs anvendes bakteriedræbende væske, således at forholdene konstant er kliniske. Til slut forsegles rodkanalen med en fyldning, således at man undgår indtrængen af yderligere bakterier.
Vi er det oplagte valg
Hos Tandlægerne Kold har vi nøje udvalgt vores ansatte, så alle lever op til vores
høje standarder for kvalitet og grundig og omsorgsfuld behandling.
Behandlinger
Vi udfører alle former for tandbehandling – både almindelige og meget komplicerede.
Erfaring
Vi udfører dagligt komplicerede tandbehandlinger og tandoperationer.
Nyt udstyr
Klinikken er topmoderne, og har branchens nyeste udstyr til rådighed.