Ofte stillede spørgsmål

Her er en oversigt over nogle af de mest stillede spørgsmål omkring implantater.

Hvor lang tid holder implantatet?

Resultatet kommer an på din specifikke mund, og hvor stærk en kæbe du har. Mange har deres implantater i mere end 30 år.

Hvor ofte skal det skiftes?

Et implantat skal ikke skiftes – det skal højest efterses ved de normale tandlægeeftersyn.

Hvor stor er forskellen på implantater og gebis?

Som hovedregel taler man om 2 forskellige ting, når man taler om implantater og et gebis. Et implantat erstatter én tand, hvorimod gebisset som regel erstatter tænderne i hele under- eller overmunden. Implantatet sidder lige så godt fast som en normal tand, hvor et gebis ofte sidder uden på gummerne. Dette gør oplevelsen af de to helt forskellige.

Skader et implantat de omkringliggende tænder eller tandrødder?

Nej, implantatet og operationen skader ikke andre tænder i munden. Den sidder i kæben frem for oven på de andre tænder.

Hvordan er det at spise med et eller flere implantater?

Efter helingsperioden vil det være helt som at have en naturlig tand. Det kan ikke mærkes at tanden er falsk, og den rykker ikke det mindste på sig.

Hvor stor er risikoen for, at implantatet falder ud?

Denne risiko er forsvindende lille.

Er den nye tand ekstra følsom?

I det første stykke tid vil den være mere følsom, men efter endt heling vil der ikke være nogen særlige forhold at tage hensyn til.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Det kommer helt an på de specifikke omstændigheder. Hele forløbet tager som regel fra seks til otte måneder, alt efter hvor godt, kæben heler.

Er behandlingen smertefuld?

Ligesom med al anden kirurgi kan der være et vist ubehag. Bedøvelse og patientberoligelse kan fjerne ethvert ubehag under behandlingen. De fleste patienter fortæller efter behandling, at de havde det langt mere behageligt under behandlingen, end de havde forventet. Vi udskriver medicin til lindring af eventuelt ubehag, du efterfølgende måtte have.

Skal implantatet tages ud for at blive rengjort?

Nej, implantatet skal børstes som var det en normalt tand.

Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os og få tid til en samtale. Så kan vi med afsæt i dit tandsæt give dig mere specifikke svar.

Kontakt

Tandlægerne Kold
Bryggergade 10
7400 Herning

Tel: 97 12 03 99
Mail: post@tandherning.dk
Man - Fre › 8:00 – 17.00

Vi støtter

Find os her

Tandlægerne Kold - Bryggergade 10 - 7400 Herning - Telefon: 97 12 03 99
×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Vil du i kontakt med os?

Så ring 9712 0399 eller udfyld nedenstående...

Book tid online

Find os