Paradentose

Paradentose er en sygdom, der giver betændelse i dit tandkød og den knogle, som dine tænder har rødder til. Det kan give store komplikationer, hvis sygdommen ikke bliver behandlet. Derfor er det vigtigt, at du besøger din tandlæge, hvis du har mistanke om, at du er ramt af paradentose. I de fleste tilfælde bliver paradentose opdaget af patienter, som har fornemmelsen af, at deres tænder sidder løst. Hvis du er bekymret for at udvikle sygdommen, så sørg for at tage til tandlægen hvert halve år og få tjekket tænderne.

Symptomer

Paradentose giver blødende gummer og tænderne kan føles løse. I sidste ende kan sygdommen lede til tab af tænder, og i særligt svære tilfælde kan det føre til nedbrydning af kæben. Hvis du er ryger, har diabetes eller dårligt immunforsvar, skal du være ekstra opmærksom på sygdommen, da du er i risikogruppen for at få paradentose.

Med den nye behandling vi kan tilbyde, er der god chance for, at vi kan bremse sygdommen, inden den udvikler sig for meget. Vi anbefaler således altid vores patienter at komme til regelmæssige tandeftersyn, da vi hermed altid kan holde øje med begyndende betændelse i tandkødet. På den måde er det muligt for os at bremse begyndende paradentose, og give vejledning i grundig tandpleje til vores patienter.

Behandling med laser

Paradentose angriber knoglen, hvor tænderne sidder fast. Det påvirker også tandkødet og tandens rod. Når vi behandler paradentose, prøver vi at stoppe nedbrydningen af dine tandrødder, og nogle gange går vi ind, og bygger tanden op igen. På klinikken bruger vi laser til at fjerne bakterier i og omkring tandkødslommerne. Herefter er det vigtigt, at du går hjem og børster dine tænder grundigt. Kun god, regelmæssig tandpleje kan stoppe sygdommen i at vende tilbage.

Tandkødsoperation

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at udføre en tandkødsoperation. Paradentose er en kronisk sygdom, så når du først har den, forsvinder den ikke igen. Med grundig tandpleje og hyppige tandrensninger hos tandlægen, er det dog muligt at holde den nede. Vi vejleder dig gerne i grundig pleje af dine tænder, så du kan bremse paradentosen.

 
PARADENTOSE

Priser Kontakt

Kontakt

Tandlægerne Kold
Bryggergade 10
7400 Herning

Tel: 97 12 03 99
Mail: post@tandherning.dk
Man - Fre › 8:00 – 17.00

Vi støtter

Find os her

Tandlægerne Kold - Bryggergade 10 - 7400 Herning - Telefon: 97 12 03 99
×

Menu

Skriv til os

Vil du i kontakt med os?

Så ring 9712 0399 eller udfyld nedenstående...

Book tid online

Find os