Tandlægeskræk
– 5 gode råd til dig

Uanset alder er det almindeligt at være nervøs for at gå til tandlægen. For at undgå alvorlige tandproblemer – der potentielt kan udvikle sig og få betydning for din helbredsmæssige tilstand – er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen. Men for nogle har nervøsitet – i forbindelse med tandlægebesøg – udviklet sig til en decideret tandlægeskræk. I sidste ende får frygten for tandlægebesøg så meget magt, at man bliver væk fra de aftalte konsultationer. Udeblivelse kan ikke alene øge graden af tandlægeskræk, men også medføre dårlige tænder og mange smerter.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig til at komme af med din tandlægeskræk. Vi har fuld forståelse for, at bare det at møde op til en konsultation kan være en kraftpræstation, men vi lover at vise dig hensyn, støtte og guide dig, så vi kan vinde din tillid, og du kan overvinde din tandlægeskræk. I første omgang er målet, at du kan føle dig tryg i vores hænder.

5 gode råd mod tandlægeskræk

 
1.

Erkend din angst og tal med din tandlæge om det – det vil gøre situationen mindre anspændt.

2.

Afstem dine forventninger til den forestående tandbehandling, og bed tandlægen forklare nøje, hvad der kommer til at foregå.

3.

Spørg altid tandlægen, hvis der er noget, du undrer dig over eller ikke forstår.

4.

Bed om en så smertefri behandling som muligt.

5.

Vælg en tandlæge, som du er tryg ved og har tillid til.

 

Hos os er du i trygge hænder

Hvis du på nuværende tidspunkt er plaget af tandlægeskræk, er du altid velkommen til at kontakte klinikken, så vi kan få taget hånd om problemet. Jo større et kendskab man har til en kommende tandbehandling, desto mindre er angsten for situationen. Som resultat vil man opleve, at behandlingen gør mindre ondt. Hos Tandlægerne Kold lægger vi vægt på aktivt at lytte til vores patienters behov, så vi kan opnå en gensidig positiv oplevelse. Vores patienter skal ikke gå på kompromis med trygheden.

Kontakt

Tandlægerne Kold
Bryggergade 10
7400 Herning

Tel: 97 12 03 99
Mail: post@tandherning.dk
Man - Fre › 8:00 – 17.00

Vi støtter

Find os her

Tandlægerne Kold - Bryggergade 10 - 7400 Herning - Telefon: 97 12 03 99
×

Menu

Skriv til os

Vil du i kontakt med os?

Så ring 9712 0399 eller udfyld nedenstående...

Book tid online

Find os