Sådan undgår du syreskader

Forebyg syreskader, før de opstår

Tidlige symptomer

Syreskader opstår, når tandemaljen – det yderste lag af tænderne – udsættes for syre fra sure fødevarer som sodavand, juice, syrligt slik og frugt.

Syren opløser kalken på tandemaljen, og tænderne bliver med tiden kantede, mere følsomme og mindre.

Tidlige symptomer på syreskader kan være jag i tænderne ved tandbørstning eller isninger, når du indtager kolde eller varme fødevarer. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomerne, for når først emaljen er opløst, kommer den ikke igen. Derfor har vi samlet nogle gode råd, som hjælper dig med at forebygge syreskader, før de opstår.

Undgå sodavand med skruelåg

Sodavand med skruelåg er en typisk årsag til syreskader. Skruelåget gør, at flaskens indhold ofte ikke drikkes på én gang, fordi du nemt kan skrue låget på igen og gemme den næste slurk til senere. På den måde holdes tænderne i et konstant syrebad. Og jo længere tid syren er på tænderne, desto mere skade gør den. Begræns derfor indtaget af sodavand, drik det eventuelt med et sugerør og gerne i forbindelse med et måltid, da maden neutraliserer syren.

Skyl munden og børst tænder to gange dagligt

To grundige tandbørstninger om dagen beskytter dine tænder mod syreskader. Du skal dog passe på med at børste tænder lige før og efter indtag af sure produkter. Tandbørstningen fjerner nemlig en hinde fra tænderne, som beskytter mod syre. Skyl i stedet munden lige efter du har indtaget sure mad- eller drikkevarer og gem tandbørsten til senere.

Gå til tandlægen

Hos Tandlægerne Kold kan vi opdage de første tegn på syreskader. Og da syreskader er nemmere at behandle i de tidlige stadier, vil jævnlige besøg hos os være med til at beskytte dine tænder. Vi kan også hjælpe med yderligere vejledning i at undgå syreskader.

Vil du gerne i kontakt med os?

Så ring 97 12 03 99 eller udfyld nedenstående kontaktformular

Invalid Email
Invalid Number

Vi er det oplagte valg

Hos Tandlægerne Kold har vi nøje udvalgt vores ansatte, så alle lever op til vores
høje standarder for kvalitet og grundig og omsorgsfuld behandling.

Behandlere

Alle behandlere er erfarne og deltager løbende i efter- og videreuddannelse.

Tand ikon

Behandlinger

Vi udfører alle former for tandbehandling – både almindelige og meget komplicerede.

Tand ikon

Erfaring

Vi udfører dagligt komplicerede tandbehandlinger og tandoperationer.

Tand ikon

Nyt udstyr

Klinikken er topmoderne, og har branchens nyeste udstyr til rådighed.

Smertefri

Smertefri behandling er nærmest mulig med ny teknologi.