Rodbehandling

I forbindelse med et hul i en tand kan carieslæsionen – hvis den ikke behandles i tide – arbejde sig dybt ind i tanden, hvor den vil angribe tandens nerve. Når carieslæsionens bakterier er trængt ind til nerven, vil de forårsage en betændelsestilstand, der må behandles med en rodbehandling. Smerternes styrke er forskellige fra person til person, men ofte vil en betændelse i nerven give tandpine og generel ubehag i området omkring den angrebne tand.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis en fyldning eller krone ligger for tæt på tandnerven, hvormed nerven dør. Vævet i den døde tandnerve kan let blive invaderet af bakterier, hvorfor en rodbehandling kan være en nødvendighed.

Hvordan udføres en rodbehandling?

En rodbehandling har til formål at fjerne bakterier, som har arbejdet sig ind til tandnerven. Konsekvensen af ikke at få fjernet bakterierne er alvorlige, da bakterierne kan sprede sig – via blodet – til resten af kroppen.

For at fjerne bakterier og eventuelt dødt væv anvendes rodfile, som er så tynde, at de er i stand til at trænge helt ned i rodkanalen. Undervejs anvendes bakteriedræbende væske, således at forholdene konstant er kliniske. Til slut forsegles rodkanalen med en fyldning, således at man undgår indtrængen af yderligere bakterier.

Nyeste udstyr – smertefri behandling

Som i så mange andre tilfælde med tænder er det vigtigt at reagere på smerte; jo hurtigere man opdager, at noget er galt, desto mildere og mere smertefri behandling vil man opleve.  80-95 % af alle rodbehandlinger lykkes optimalt, men hvor medtaget tanden er, har stor betydning for, om det er muligt at fjerne alle bakterier i første omgang.

Hos Tandlægerne Kold er vi i besiddelse af det nyeste udstyr på markedet, hvormed behandlingen kan foretages hurtigt, smertefrit og effektivt.

Priser Kontakt

Kontakt

Tandlægerne Kold
Bryggergade 10
7400 Herning

Tel: 97 12 03 99
Mail: post@tandherning.dk
Man - Fre › 8:00 – 17.00

Vi støtter

Find os her

Tandlægerne Kold - Bryggergade 10 - 7400 Herning - Telefon: 97 12 03 99
×

Menu

Skriv til os

Vil du i kontakt med os?

Så ring 9712 0399 eller udfyld nedenstående...

Book tid online

Find os