Bidfunktion

Din bidfunktion har en stor betydning for dit tandsæt, og problemer med din bidfunktion kan faktisk påvirke hele din krop. En forkert bidfunktion kan give spændinger og problemer med tænderne, og det er derfor vigtigt at få gjort noget ved.

Hvordan ved jeg, om jeg har en forkert bidfunktion?

Når man har en uhensigtsmæssig bidfunktion, kan symptomerne være en følelse af ømme og trætte kæber og kæbespændinger. En forkert bidfunktion kan også give hovedpine og sætte sig i nakke og skuldre. Så hvis du oplever nogle af disse symptomer, kan det være en god idé at overveje, om det kan skyldes din bidfunktion.

Hvordan kan problemer med bidfunktionen opstå?

Problemer med bidfunktionen kan opstå på flere forskellige måder. Det kan for eksempel opstå, hvis du mangler en eller flere kindtænder. Når vi mangler kindtænder, vil tandsættet ikke have tilstrækkeligt med støtteområder at tygge ned på, når vi spiser. Dette kan derfor give en forkert bidfunktion.
En forkert bidfunktion kan dog også opstå, selvom man ikke mangler tænder.

Sådan hjælper vi dig, hvis du har problemer med din bidfunktion

Hvis du oplever problemer med din bidfunktion, er du altid velkommen til at kontakte os for en snak om dine muligheder. Vi kan hurtigt vurdere dit tandsæt og se, om der ser ud til at være en forkert bidfunktion. Hvis dette er tilfældet, har vi flere gode behandlingsmuligheder.

Hvis årsagen til din uhensigtsmæssige bidfunktion er manglende kindtænder, vil vi kunne behandle problemet ved at fremstille støtteområder i tandsættet. På den måde behøver din mund og kæbe ikke at kompensere for manglende støtte. Der er en række af muligheder i forhold til at erstatte manglende tænder, så dit tandsæt får den rette støtte. Det kan være ved både aftagelige proteser, implantater, kroner eller broer. Der er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, og der er også forskel på prisklasserne for behandlingerne.

Hvis årsagen til den forkerte bidfunktion ikke er manglende tænder, har vi på klinikken også mulighed for at lave en bideskinne til dig. En skinne vil dække tyggefladerne, så de bliver beskyttet og dette vil også være en god løsning, hvis du eksempelvis skærer tænder, da tandsættet så herved også bliver beskyttet mod slid. En bideskinne vil kunne tages af, og den fremstilles gerne i plast.

Professionelt målesystem af din bidfunktion

Hvis du er i tvivl om, hvilken løsning, der er den rette for dig, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos Tandlægerne Kold har vi en helt ny teknologi til at måle din bidfunktion. Dette gør os i stand til meget nøjagtigt at vurdere dit tandsæt og din bidfunktion, så du er sikker på at blive behandlet for den rette problematik. Med vores computerbaserede målesystem, bliver vi i stand til at måle, hvordan samtlige tænder i dit tandsæt bliver belastet, når du tygger sammen.
Så kom ind til os og få vurderet din bidfunktion, hvis du er i tvivl. Vi giver gerne hjælp og rådgivning, og vi fortæller gerne mere uddybende om mulighederne, så vi sammen kan finde den løsning, der er bedst til dig.

Kontakt os

Hvis du har ømme kæber, eller du nemt får hovedpine, kan det være værd at overveje, om det kan skyldes din bidfunktion. Ring til os i dag for en uforpligtende snak, og bliv klogere på, om en professionel måling af din bidfunktion er en god idé for dig. Vi besvarer gerne dine spørgsmål og giver dig mere uddybende information. Vi har en stor viden på området, og vi kan derfor hurtigt give dig et overblik ved at fortælle om fordelene og ulemperne ved de forskellige løsninger. Vi har en lang erfaring med pleje og behandling af tænder, og vi giver dig en omsorgsfuld og professionel behandling, du kan være helt tryg ved.

Kontakt os i dag på telefon 97120399 eller via email på post@tandherning.dk. Vores tandklinik holder åbent alle hverdage i tidsrummet 8-17.

timthumb

 

Priser Kontakt

Kontakt

Tandlægerne Kold
Bryggergade 10
7400 Herning

Tel: 97 12 03 99
Mail: post@tandherning.dk
Man - Fre › 8:00 – 17.00

Vi støtter

Find os her

Tandlægerne Kold - Bryggergade 10 - 7400 Herning - Telefon: 97 12 03 99
×

Menu

Skriv til os

Vil du i kontakt med os?

Så ring 9712 0399 eller udfyld nedenstående...

Book tid online

Find os